Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – stu er en vital del af det danske uddannelsessystem, designet til at imødekomme behovene hos unge med særlige udfordringer. Denne uddannelsesform tjener som en bro til voksenlivet for disse unge, idet den tilbyder dem færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at navigere i et komplekst samfund.
I maj 2022 annoncerede regeringen og et bredt flertal i Folketinget en markant ændring i stu-lovgivningen. Denne nye lovgivning sigter bl.a. mod at give eleverne øgede rettigheder og større indflydelse på deres uddannelsesforløb. En sådan ændring er ikke kun et skridt fremad i retning af en mere inkluderende og responsiv uddannelsesstruktur, men den understreger også samfundets forpligtelse til at støtte unge med særlige behov.
For elever og deres forældre indebærer denne ændring en ny æra af muligheder. Elever får nu mulighed for at vælge mellem flere relevante uddannelsestilbud og har ret til at fremsætte alternative forslag, som kommunerne skal overveje. Dette betyder, at eleverne kan forfølge et uddannelsesforløb, der er mere i overensstemmelse med deres individuelle interesser, styrker og aspirationer. For forældrene indebærer denne ændring en større sikkerhed for, at deres barn får adgang til et uddannelsesmiljø, der ikke kun anerkender, men også aktivt støtter deres barns behov.
Den nye lovgivning repræsenterer et vigtigt skridt i retning af en mere retfærdig og inkluderende uddannelsespolitik. I denne artikel vil vi dykke ned i de specifikke ændringer og udforske, hvordan de vil forme fremtiden for stu-elever og deres familier.
Hovedelementer i den nye stu-lovgivning
Den nye lovgivning for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – stu indeholder ni hovedinitiativer, som hver især spiller en væsentlig rolle i forbedringen og moderniseringen af stu-systemet.
1. Skærpet formål med STU
Lovgivningen bringer en ny definering af stu´s formål. Det styrker fokus på at give eleverne de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. For de elever, hvor arbejdsmarkedet eller videreuddannelse ikke er en realistisk mulighed, lægges der fortsat vægt på at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer for en aktiv deltagelse i voksenlivet. Denne ændring er signifikant for elever og forældre, idet den sikrer, at uddannelsen er målrettet både mod karriereudvikling og livskompetencer.
2. Flere rettigheder for valg af tilbud
Et vigtigt element i den nye lovgivning er udvidelsen af elevernes rettigheder i forbindelse med valg af stu-tilbud. Eleverne får ret til at vælge imellem flere relevante tilbud, og de kan udfordre kommunens forslag med et alternativt tilbud. Dette initiativ sikrer, at elevernes præferencer og behov bliver en central del af beslutningsprocessen, hvilket giver dem en følelse af ejerskab og kontrol over deres uddannelsesforløb.
3. Tydeligere myndighedsansvar
Den nye lovgivning klarlægger kommunernes ansvar over for stu-elever og de benyttede uddannelsessteder. Overenskomsterne mellem kommuner og uddannelsessteder omdøbes til kvalitetsaftaler, som indeholder specifikke krav til opgavefordeling og kvalitet. Dette initiativ er designet til at sikre en højere standard af uddannelse og support til eleverne.
4. Fagligt grundlag for specialplanlægning
Der etableres et fagligt grundlag for at vurdere og planlægge stu-tilbuddene. Dette grundlag består af kortlægninger og analyser, som vil give et klart billede af de tilgængelige tilbud og elevernes behov. Dette vil hjælpe kommunerne med at tilbyde de mest relevante og effektive uddannelsesmuligheder.
5. Bedre overblik over stu-tilbud
For at sikre, at elever og deres familier har adgang til information om alle tilgængelige stu -tilbud, oprettes en stu-portal. Denne portal vil indeholde detaljer om alle uddannelsessteder, der udbyder stu, hvilket gør det lettere for elever og forældre at træffe informerede valg om deres uddannelse.
6. Tidlig afklaring og bedre overgang
Et fokusområde i loven er at forbedre overgangen fra stu til voksenlivet. Dette inkluderer en opstramning af udslusningsredskaberne og en klarere dokumentation af elevernes fremtidsmuligheder og ønsker. Denne ændring sikrer, at eleverne forlader stu med en klar plan for deres fremtid, uanset om det drejer sig om yderligere uddannelse, beskæftigelse eller anden form for aktivitet.
7. Unges ret til at blive hørt
Den nye lovgivning understreger vigtigheden af at inddrage eleverne i visitationsprocessen og i tilrettelæggelsen af deres uddannelse. Dette inkluderer retten til at oprette elevråd, hvilket giver eleverne en platform til at udtrykke deres meninger og påvirke deres uddannelsesmiljø.
8. Seksualvejledning til unge i stu -målgruppen
En nyhed i stu-lovgivningen er introduktionen af seksualvejledning som en integreret del af uddannelsen. En arbejdsgruppe skal udforme anbefalinger til, hvordan denne vejledning bedst kan implementeres, hvilket vil bidrage til elevernes personlige og sociale udvikling.
9. Økonomimodel for stu
Sidst men ikke mindst fokuserer lovgivningen på økonomien bag stu. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at udvikle en økonomimodel, som skal sikre en balanceret finansiering, der både understøtter kvalitet og tilgængelighed af stu-tilbud.
Implementering og tidsplan
- Hovedimplementering: De fleste initiativer i aftalen trådte i kraft den 1. august 2023. Dette markerer en betydelig milepæl i implementeringsprocessen, hvor de centrale elementer af den nye lovgivning vil begynde at tage form i praksis. Fra denne dato vil eleverne opleve de umiddelbare fordele ved de nye rettigheder og muligheder, som lovgivningen tilbyder.
- Gradvis indførelse: Nogle dele af aftalen vil først blive implementeret i 2024. Dette sikrer, at alle aspekter af den nye lovgivning er grundigt forberedt og integreret i stu-systemet. Den gradvise tilgang muliggør også nødvendige justeringer og forbedringer baseret på feedback og erfaringer fra de tidlige stadier af implementeringen.
- Finansiering: For at understøtte disse initiativer afsættes 11,5 millioner kroner i perioden 2022-2024 og yderligere 5,2 millioner kroner varigt fra 2025 og frem. Disse midler, som finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende budget, er afgørende for at sikre, at alle aspekter af lovgivningen kan gennemføres effektivt og uden forsinkelse.
Kilde: UVM.dk
