Et alternativ til traditionelle læringsmiljøer
I de seneste fire år har madlavning været det mest efterspurgte fag på STU ved Incita og Center for Autisme. Denne udvikling afspejler et dybere behov hos mange unge med autismespektrumsforstyrrelser, som ofte har haft dårlige erfaringer med det traditionelle danske skolesystem. De klassiske undervisningsformer og indlæringsmiljøer har i mange tilfælde ikke matchet deres behov, hvilket gør de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser til et attraktivt alternativ.
STU tilbyder fleksible læringsrum, der tilpasses den enkelte elev. Her kombineres både traditionelle fag som dansk, matematik og engelsk med undervisningselementer indenfor livsduelighed, som Bo-undervisning og praktiske færdigheder, herunder madlavning. Netop køkkenet som læringsrum adskiller sig markant fra klasselokalet og opleves af mange unge med autisme som mere trygt, forudsigeligt og motiverende.
Køkkenet som et trygt læringsrum
Et centralt aspekt af madlavningsfagets popularitet er, at eleverne ikke forbinder køkkenet med de negative erfaringer, mange har haft i traditionelle klasselokaler. Den mere afslappede atmosfære er med til at fremme elevernes nærmeste udviklingszone. Her føler de sig trygge til at prøve sig frem, begå fejl og lære i deres eget tempo.
Samtidig er køkkenet et rum, hvor flere læringsområder naturligt flettes sammen. De praktiske aktiviteter skaber kontinuitet, overblik og mening, hvilket er særligt værdifuldt for unge med autisme, der ofte profiterer af tydelige strukturer og faste rutiner.
Teoretisk fundament: Social læring og TEACCH
Madlavningsundervisningen ved Incita, Center for Autisme bygger i høj grad på Banduras social-læringsteori. Eleverne lærer ved at observere, efterligne og øve sig i fællesskab. Den praksisnære tilgang styrker forståelsen af abstrakte begreber, fordi de kobles direkte til konkrete materialer, hændelser og processer.
Samtidig indarbejdes TEACCH-principperne i undervisningen. Visuelle opskrifter, trin-for-trin-vejledninger og faste rutiner understøtter elevernes behov for struktur og forudsigelighed. Dette styrker deres eksekutive funktioner, som kan være en udfordring for mange unge med autisme. Opgaver som planlægning, organisering, overblik, indkøb og oprydning bliver trænet i et overskueligt og meningsfuldt forløb.
Et tværfagligt fag med høj relevans
Madlavning er ikke blot en praktisk aktivitet – det er et fag, der integrerer flere klassiske skolefag. Matematik bliver konkret, når eleverne måler, vejer og beregner tid. Naturfag får en håndgribelig dimension gennem temperaturer, konsistenser og kemiske reaktioner i tilberedningsprocesserne. Selv samfundsfag sniger sig ind gennem temaer som kostvaner, økonomi, sundhed og bæredygtighed.
Denne tværfaglige karakter gør, at mange elever oplever større forståelse og motivation, fordi indholdet kobles til noget virkelighedsnært og anvendeligt.
Sociale fællesskaber under strukturerede rammer
En af de vigtigste årsager til, at de unge søger mod madlavning, er det sociale fællesskab. I køkkenet samarbejder de om konkrete opgaver, producerer noget sammen og er fælles om et tydeligt mål. For mange unge med autisme, som ofte har stået uden for sociale fællesskaber, kan netop disse strukturerede og forudsigelige rammer være nøglen til succesfuld social deltagelse.
Madlavning skaber mulighed for både verbal og nonverbal interaktion og fællesskabet styrkes yderligere, når eleverne spiser det tilberedte måltid sammen. Måltidet bliver et socialt omdrejningspunkt, hvor relationer opbygges, og hvor både undervisnings- og venskabsrelationer blomstrer.
Et fag med stor betydning for livsduelighed
Madlavning i STU-regi handler også om at styrke de unges selvstændighed. Kompetencer som indkøb, planlægning, hygiejne, oprydning og økonomisk forståelse er centrale for et selvstændigt voksenliv. At lære disse færdigheder i et trygt, struktureret og motiverende miljø gør dem langt mere tilgængelige for unge med autismespektrumsforstyrrelser.
Konklusion
Madlavningens popularitet på STU er derfor ikke tilfældig. Køkkenet tilbyder et læringsmiljø, der kombinerer struktur, tryghed og socialt fællesskab med tværfaglig og praksisnær undervisning. Det appellerer til unge med autisme, fordi det både styrker deres faglige udvikling, deres sociale kompetencer og deres livsduelighed – alt sammen i et rum, der opleves som meningsfuldt, overskueligt og motiverende.
