Maskering hos personer med autismespektrumforstyrrelser udgør et komplekst fænomen, hvor personen bevidst tilpasser sin adfærd og kommunikation for at navigere i sociale sammenhænge, og spejle den neurotypiske adfærd. Maskering involverer en tilpasning af neurotypiske adfærdsmæssige mønstre og en tilsyneladende nedtoning af autistiske træk. Maskering kan gå ud over det umiddelbart observerbare og involverer ofte en intern, kognitiv proces, hvor autister aktivt arbejder på at skjule deres autistiske karakteristika.
Maskering kan variere lige så meget som den enkelte person med autisme, og for alle der maskerer vil situationer, måder og outcome varierer fra person til person. Der kan dog være fællestræk, som overtilpasning, lægge bånd på sig selv og tilsidesættelse af egne behov, der for manges vedkommende initieres for at undgå ekskludering.
Blandt årsagerne til maskering er et ønske om at undgå social udelukkelse, mobning eller for at opfylde sociale forventninger og normer.
Hvad er maskering?
Maskering kan være en bevidst eller ubevidst strategi for personer med autismespektrumforstyrrelser, hvor det tilstræbes at tilpasse adfærd, kommunikation og sociale interaktioner for at efterligne neurotypiske (ikke-autistiske) adfærdsmønstre.
Eksemplerne på maskering kan være mange, og som nævnt forskellige. For at afdække maskeringens omfang og personens belastningsgrad, er det vigtigt at møde personen i en åben dialog og efterstræbe at skabe en tryghed og accept af maskering.
Listen over eksempler på maskering er lige så lang, som vi er forskellige. Fra at prøve at fungere i et rum med lugte, der sensorisk påvirker en. Håndtryk der for hver gang de bliver givet, påvirker en mere og mere. Samtaler man ikke forstår, men hvor man prøver at grine de rigtige steder eller at efterligne andre for at føle at man passer ind. Dette for at nævne få af så usandsynligt mange eksempler.
Autister, der praktiserer maskering, bruger betydelige mentale og emotionelle ressourcer for at opretholde denne tilpasning. Dette kan indebære en bevidst efterligning af ikke-autistiske adfærdsmønstre, herunder ansigtsudtryk, kropssprog, ordsprog og tonefald. Derudover kan personen undertrykke stimming (repetitiv adfærd), der kan være karakteristisk for personer med autisme. Resultatet er ofte en tilsyneladende “normal” interaktion i sociale situationer. Men det kommer ikke uden omkostninger, som for nogen kan opleves som høj grad af belastning, udbrændthed, indelukkethed og isolering etc.
Eksperternes rolle og støtte
Eksperterne omkring den enkelte person med autisme der maskerer, skal findes i personens trygge og sikre arenaer. Typisk vil familie/forældre besidde ekspertviden om den enkelte, da det er dem der oplever belastningsgraden ved maskeringen.
Tilpasningsstrategien maskering, kan medføre en betydelig byrde for en person med autisme. Anstrengelsen ved at maskere kan også føre til stress, udmattelse, skolevægring og isolering. For at forstå maskeringens dybere lag er det nødvendigt at anerkende, at det ikke blot er en overfladisk adfærdsændring, men en kompleks proces, der over tid udtrætter.
At kunne identificere de arenaer, hvor der ikke bliver maskeret; ”trygge zoner”, kan for manges vedkommende være med til at afdække graden af maskering, og skabe et sprog for, hvilket miljø den enkelte trives i, uden af skulle gøre brug af maskering.
Det, som professionelle, famille, forældre, autister eller andre skal huske, er at give maskeringen et sprog. Snak højt om maskering, sæt ord på, skab forståelse og lyt til de historier der kommer frem. Vi genkender kun os selv i andres historier, hvis de bliver fortalt.
