Vi er glade for at kunne dele nyheden om at Incitaskolen Center for Autisme fra 15.
februar 2025 udvider med en ny stu i Hørsholm, som er tilrettelagt unge, der har
diagnoser i det autistiske spektrum og andre unge som kan profitere af samme
grundige og rolige tilgange. En stu, hvor unge kan udvikle sig i eget tempo i et
trygt og inkluderende miljø med undervisere fra Incitaskolen Center for Autisme.
I samarbejde med den unge udarbejdes et individuelt skema med en kombination
af stamfag og valgfag. Stamfag dansk, matematik, fransk, historie, samfundsfag,
bo-undervisning og transporttræning. Valgfag eksempelvis madlavning, udeliv,
medieværksted-, og meget mere.
Relationen og tilliden mellem den unge og underviseren er helt afgørende for, at
de unge får et kvalitativt og udbytterigt stu-forløb. Kernen i dette arbejde er, at
de unge får deres egen kontaktlærer, som de har ugentlige samtaler med, hvor
der bliver sat mål og evalueret på den unges faglige udvikling og trivsel. Samtidigt
tilstræbes der et tæt samarbejde med forældre.
I det første år tilbydes der et individuelt tilpasset forløb, som er skræddersyet til unge med ufrivilligt
skolefravær eller unge, der har behov for ekstra støtte i en rolig opstart. Dette kan
eventuelt kombineres med LAB-forløb via jobcenter, hvor vi sikrer den nødvendige
opmærksomhed og støtte inden en eventuel opstart på stu.
Vi har været meget bevidste om at placere den nye stu i rolige omgivelser, men
alligevel tæt ved et trafikalt knudepunkt (Kokkedal station), således at stu’en kan
henvende sig til mange kommuner i det nordsjællandske.
Martin Bach Holst bliver daglig leder på stu’en, og er den, I kan henvende jer til
med spørgsmål og om besøg på, den nye skole.
Kathrine Christensen er skoleder for Incitaskolen – Center for Autisme Herlev og
Center for Autisme Nordsjælland.
De bedste hilsner
Incitaskolen Center for Autisme Nordsjælland