Efter stu: Muligheder for unge med særlige behov
Formålet med denne artikel er at belyse de ressourcer og støttemuligheder, der er til rådighed for den unge, når stu’en er slut.
Når den unge afslutter sin 3-årige stu markerer dimissionsfesten samtidigt en vigtig overgang, ofte til et mere selvstændigt liv: måske i egen bolig, måske med et job eller i gang med en uddannelse. Eller til en førtidspension med et godt skånejob.
Stu er Særligt Tilrettelagt Uddannelse
Et stu-forløb sigter mod at udvikle unge med særlige behov fagligt, personligt og socialt og ruste dem til et så selvstændigt og aktivt voksenliv som muligt.
Alle der gennemfører en stu, har fået hver deres individuelle og særligt tilrettelagte plan og har derfor øvet sig i at overkomme deres udfordringer og drage nytte af deres ressourcer på hver sin måde.
Hvilke døre åbner sig efter stu’en?
Målene for stu’en varierer fra elev til elev og dermed også udfaldet.
Nogle elever forlader deres stu med et ønske om at blive afklaret til førtidspension, andre har allerede en pension og ønsker et skånejob.
Nogle vil fortsætte med at uddanne sig, andre vil gerne have et job, som passer lige til dem.
Overgangen fra stu til uddannelse
Efter stu står nogle unge med særlige behov over for beslutningen om videre uddannelse.
Den unge, som vil og kan gå uddannelsesvejen, er sikkert allerede indskrevet på den næste uddannelse, hvis de er klar lige efter stu’en. På vores skoler spænder vi vidt – vi har elever som under deres stu har taget de nødvendige HF fag for at komme ind på pædagoguddannelsen, flere der under deres stu har fået en elevplads og er gået videre i fag som maler, IT-supporter, lagerlogistik m.fl.
For at skabe motivation for yderligere uddannelse besøger alle elever i Incitaskolerne under deres stu forløb relevante uddannelsesinstitutioner, deltager brobygningsforløb, kommer på kurser enten gruppevis eller individuelt, , fx hygiejnecertifikat, truckcertifikat, ….
Muligheder efter stu
Gymnasium eller HF fx autismevenlige tilbud som ASF-klasser: gymnasiale uddannelser til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Det er små klasser på op til 12 elever. Uddannelsesforløb i ASF-klasser er tilrettelagt, så der tages højde for de vanskeligheder, eleverne oplever på baggrund af deres ASF.
Handicaptillæg til SU er for elever på erhvervsuddannelser og studerende på videregående uddannelser, der ikke har mulighed for at have et studiejob.
Erhvervsuddannelser:
En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skolen og oplæring på et lærested. Man kan vælge mellem 101 uddannelser med over 300 trin eller specialer.
Uddannelserne kan deles ind i fire hovedområder:
- Fødevarer, jordbrug og oplevelser
- Kontor, handel og forretningsservice
- Omsorg, sundhed og pædagogik
- Teknologi, byggeri og transport
FGU: Forberedende grunduddannelse
FGU er en uddannelse, der forbereder den unge på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller at komme i job.
FGU henvender sig til unge, der er under 25 år og endnu ikke er parate til at gå i gang med, eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager.
Formålet med FGU er, at man efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.
FGU består af forskellige uddannelsesspor, som kan tilpasses den unges behov og interesser:
Den almene grunduddannelse (agu) er for unge, der gerne vil forbedre sig i boglige fag for at søge ind på en ungdomsuddannelse. Agu består af undervisning i fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag.
Produktionsgrunduddannelsen (pgu) er for unge, der godt kan lide praktisk arbejde, men også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik.
På erhvervsgrunduddannelsen (egu) er man i praktik i en virksomhed det meste af tiden og lærer at indgå i dagligdagen på en almindelig arbejdsplads. Man kan fx komme i praktik som mekaniker, maler eller serviceassistent.
Fleksuddannelse:
Flexuddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse for unge, der har afsluttet en stu. På Flexuddannelsen lærer eleverne gennem deltagelse i praksis på en virksomhed. Uddannelsen er holdbaseret og foregår for eksempel i et kantinekøkken, i en stor butik, på et lager, på et plejehjem eller i en virksomhed, der vedligeholder grønne udendørsarealer. Et elevhold har en fast faglærer, der er uddannet i branchen og en fast tilknyttet vejleder.
Flexuddannelsen afklarer elevernes arbejdsevne.
Andet: fx højskoleophold
TAMU: TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse baseret på reelle produktions- og serviceydelser.
Målgruppen er 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Efter endt TAMU-uddannelse er eleverne klar til et rigtigt job.
En hel uddannelse i TAMU tager minimum 34 uger. Eleverne lærer gennem praktisk arbejde og i mindre grad gennem teori. Det praktiske arbejde kan være med landbrug/naturpleje, service, kundepleje eller på værksteder. På den måde ligner uddannelsen på TAMU hverdagen på arbejdsmarkedet.
AMU: AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser. AMU er efteruddannelse til ufaglærte og faglærte personer, som har job eller er ledige.
AMU består af kurser, som kan tages på erhvervsskoler i hele landet. Et AMU-kursus kan vare fra en halv dag til flere uger.
AMU-kurser kan tages enkeltvis eller sættes sammen efter behov, hvis du som borger eller virksomhed har brug for at sammensætte flere kurser.
Formålet med AMU-kurser er, at faglærte og ufaglærte kan opnå de kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Nogle AMU-kurser giver merit til erhvervsuddannelser. Det betyder, at der kan være mulighed for at få forkortet en erhvervsuddannelse, hvis man har taget bestemte AMU-kurser.
Nogle AMU-kurser giver certifikat. Det betyder, at man lever op til et bestemt lovkrav om uddannelse. Fx kan man få certifikat til at køre truck eller at svejse, hvis man har gennemført det relevante AMU-kursus.
Overgangen fra stu til arbejdsmarkedet
Stu’en har været med til at klæde den unge på til at klare sig bedst muligt på job, i en uddannelse eller i egen bolig.
Den unge har i løbet af sin skolegang på Incitaskolerne, været i praktik flere gange. Skræddersyede praktikforløb er vores spidskompetence og en af vores højeste prioriteter.
I praktikkerne får hver elev mulighed for at udvikle sig og tilegne sig vigtige kompetencer i et støttende miljø. Praktikvejlederne arbejder tæt sammen med de unge og arbejdsgiveren for at sikre et vellykket praktikforløb.
Denne tilgang sikrer, at de unge ikke kun er forberedt til arbejdsmarkedet, men også har en klar forståelse af, hvordan deres færdigheder og styrker kan anvendes i forskellige jobroller.
Et af vores mål er, at hver enkelt elev afslutter sin stu med en god arbejdsidentitet, udover alle de øvrige kompetencer. Dvs. at alle har været på en arbejdsplads, at alle ved hvordan man opfører sig på en arbejdsplads og alle ved hvorfor det er vigtigt at have et arbejde, det være sig lille eller stort.
Og stu’en har medvirket ti,l at der er lagt en god overgangsplan. En overgangsplan som den unge og alle omkring den unge er enige om at bakke op omkring – forældre, jobcenter, uddannelsesinstitution, arbejdsgiver. På den måde bliver næste skridt efter stu også en succes.
Der er hjælp at hente – også efter stu
Disse ressourcer spiller en væsentlig rolle i at hjælpe de unge med at navigere i livet efter stu, og sikre en problemfri overgang til arbejdslivet eller videre uddannelse.
Førtidspension: Det er en offentlig ydelse, der gives til personer, der på grund af helbredsproblemer ikke kan arbejde på fuld tid eller slet ikke kan arbejde.
Skånejob (job med løntilskud for førtidspensionister): Dette er en form for arbejde, som skræddersyes til personer med helbredsmæssige udfordringer eller handicap. Det giver mulighed for at arbejde på trods af begrænsninger, ved at tilpasse jobbet eller arbejdsmiljøet.
Et skånejob er typisk på 3-5 timer pr. uge.
Fleksjob: Fleksjob er en ordning, der giver personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at arbejde på deltid eller med særlige hensyn. Man får løn for de timer man arbejder og kommunen supplerer op til det der svarer til normal løn for området.
Ordinært arbejde: Dette er det almindelige arbejde, som de fleste mennesker har. Det indebærer typisk at arbejde fuld tid eller deltid i en virksomhed eller organisation og modtage løn for det udførte arbejde.
Støtte og ressourcer
Når unge med særlige behov afslutter deres stu-forløb, er der en række værdifulde støttemuligheder og ressourcer tilgængelige for at lette overgangen.
Jobcenterets ressourcer: Jobcentrene spiller en afgørende rolle ved at tilbyde afklaringsforløb og karrierevejledning. De hjælper de unge med at identificere passende arbejds- og uddannelsesmuligheder, herunder skånejob og fleksjob, som sikrer, at de unge kan arbejde under betingelser, der passer til deres individuelle behov.
Fælles for de handicapkompenserende ordninger er, at de kan medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forhold til job, uddannelse eller et tilbud iværksat af jobcentret.
Handicapkompenserende ordninger
Ved de handicapkompenserende ordninger forstås fire ordninger, som er beskrevet i henholdsvis lov om kompensation til handicappede i erhverv og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ordningerne er:
- Personlig assistance
- Hjælpemidler
- Fortrinsadgang
- Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)
Andre ordninger
Udover de handicapkompenserende ordninger kan også andre ordninger være relevante for personer med funktionsnedsættelse. Det gælder fx:
- Fleksjob
- Fastholdelsesfleksjob
- Fleksjob på 10 timer eller derunder (minifleksjob)
- Revalidering
- Job med løntilskud for førtidspensionister
- § 56 aftale
- Mentor
LÆR AT TACKLE er korte selvhjælpsforløb for unge, der har angst, depression, kroniske smerter eller længerevarende sygdom.
På kurserne får den unge en række meget konkrete redskaber, han/hun kan bruge på egen hånd. Redskaberne hjælper den unge med at håndtere sine udfordringer.
Specialpædagogisk Støtte (SPS)
SPS skal sikre, at den unge har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre elever eller studerende, selvom den unge har en funktionsnedsættelse.
Specialundervisning for voksne
Man kan deltage i specialundervisning, hvis man har et fysisk eller psykisk handicap. Der findes specialskoler over hele landet. Mulighed for SVU (Statens voksensuddannelsesstøtte)
Undervisningen giver den unge nogle metoder til at leve bedre med et handicap. Det kan være hjælp til at klare sig selv og bo i eget hjem. Nogle kurser styrker deltagerens fysik, fx svømning og ridning. Andre træner deltagerne i at bruge hjælpemidler som høreapparat eller computer.
Specialundervisningen er især henvendt til unge, der ikke kan tage en traditionel uddannelse, men kan i nogle tilfælde også tages sideløbende med anden uddannelse.
Den kompenserende og hensyntagende specialundervisning giver den unge bedre muligheder for at følge en uddannelse og deltage i samfundslivet. Den sigter mod at udvikle den unges funktionelle færdigheder og personlige kvalifikationer.
Tilbuddene spænder vidt. Det kan være bo- og selvstændighedstræning, undervisning i forskellige fag eller specifik undervisning for særlige handicapgrupper, fx i tegnsprog.
Specialundervisningen kan fx omfatte:
- Tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder
- Undervisning for personer med generelle indlæringsvanskeligheder, fx autister, sindslidende og senhjerneskadede
- Svømme- eller rideundervisning for bevægelseshæmmede
- Undervisning i handicapkompenserende fag og teknikker samt anvendelse af hjælpemidler
Undervisningen foregår på små hold eller som eneundervisning. Den bliver tilrettelagt ud fra den enkelte deltagers behov og kan suppleres af uddannelses- og erhvervsvejledning.
Specialundervisningen forvaltes af kommunerne og regionerne. Den udbydes i hele landet af specialskoler, oplysningsforbund og private initiativtagere mv. og kan i særlige tilfælde foregå i deltagerens eget hjem.
Klapjob
Klapjob hjælper med at finde jobs til mennesker med kognitive handicap, der er tilkendt førtidspension.
Perspektiver og muligheder
For unge, der har afsluttet stu, åbner der sig en verden af muligheder. Vejen frem kan variere meget – nogle unge føler sig tiltrukket af videre uddannelse, såsom FGU eller erhvervsskoler, mens andre måske ønsker at træde direkte ind på arbejdsmarkedet, enten i et ordinært job, fleksjob eller skånejob. For dem, der stadig søger retning, tilbydes afklaringsforløb gennem jobcentret som giver en chance for at udforske forskellige veje.. Med de rigtige støtter og ressourcer kan disse unge mennesker opnå et arbejdsliv og en fremtid, der ikke kun er produktiv, men også indholdsrig og tilfredsstillende.
