ADL står for Activities of Daily Living, eller på dansk Almindelig Daglig Livsførelse og dækker de praktiske færdigheder, vi bruger hver dag for at klare os selv: at stå op, tage tøj på, lave mad, tage bussen, handle ind og rydde op efter sig. For de fleste er det rutine. For unge med autisme, ADHD eller andre kognitive udfordringer kan de samme ting kræve målrettet træning, støtte og tid.
På STU er ADL træning ikke en sidebeskæftigelse. Det er en vigtig og central del af uddannelsen. Ikke fordi de unge ikke er dygtige, men fordi de ofte har brug for at lære disse ting på en anden måde og i et tempo, der giver mening for dem. Det er også vigtigt fordi det at mestre hverdagen er en forudsætning for alt andet: job, bolig, relationer og trivsel.
Hvad er ADL, og hvad hører med?
Når man taler om ADL aktiviteter, opdeles de traditionelt i to kategorier, der tilsammen dækker det meste af en almindelig hverdag.
Den første kategori er personlige ADL aktiviteter. De handler om selvpleje og kropslig egenomsorg: morgenhygiejne, tandbørstning, bad, påklædning, spisning, søvnrytme og håndtering af egen medicin. Det lyder basalt, men for en ung med autisme kan det at strukturere en morgenrutine med mange trin i rækkefølge være en reel udfordring, særligt på dage hvor følsomhed over for lyd, lys eller berøring spiller ind.
Den anden kategori er instrumentelle ADL aktiviteter. Det er de praktiske opgaver, der hører til det at drive en hverdag og et hjem: madlavning, indkøb, rengøring, tøjvask, brug af offentlig transport, styr på sine penge og evnen til at planlægge sin tid. Her er det ofte ikke selve handlingen, der er svær, men alt det, der omgiver den. At vide, hvad man mangler i køleskabet. At vurdere, hvad tingene koster. At navigere i et supermarked uden at blive overvældet af indtryk.
Begge kategorier er vigtige for et selvstændigt voksenliv. Mange unge på STU mestrer dele af dem, men har svært ved specifikke elementer. Pointen med ADL arbejdet er ikke at afdække, hvad eleven ikke kan. Det er at finde ud af, hvad der skal til for at det lykkes.
ADL vurdering: udgangspunktet for god træning
Inden ADL træningen begynder, laves en ADL vurdering. Det er en grundig gennemgang af, hvad den unge klarer selv, hvad der er svært, og hvad der kræver støtte fra omgivelserne. Vurderingen er ikke en test med bestået eller ikke bestået. Den er et udgangspunkt for, hvad der skal arbejdes med.
En ADL vurdering på STU foregår typisk gennem observation i hverdagssituationer, samtaler med eleven og dialog med forældre eller andre nærpersoner. Fagpersonerne ser på, hvordan den unge håndterer konkrete situationer, ikke kun hvad de siger, de kan. Det giver et mere præcist billede end et spørgeskema alene ville gøre.
Vurderingen fanger nuancer, der ikke er åbenlyse ved første øjekast. En ung med autisme kan godt lave mad i et velkendt køkken hjemme, men have svært ved at overføre den færdighed til et nyt miljø med et andet komfur, andre redskaber og andre mennesker i rummet. En anden elev kan klæde sig på uden problemer, men bruge uforholdsmæssig lang tid på det og ankomme udmattet til undervisningen. En tredje kan handle ind, men kun i den samme butik, ad den samme rute, og kun hvis der ikke er for mange mennesker.
Det er præcis den slags viden, en god ADL vurdering giver. Og den er afgørende for, at den efterfølgende træning rammer det rigtige sted.
Vurderingen gentages løbende. Den første vurdering danner rammen, men efterhånden som eleven udvikler sig, justeres træningen. Det, der var svært i første semester, er måske ikke svært længere. Og nye udfordringer kan vise sig efterhånden som kravene til selvstændighed øges.
Sådan foregår ADL træning på STU
ADL træning på STU er sjældent klasserumsundervisning med tavle og pensum. Det foregår oftest i køkkenet, i vaskekælderen, i den lokale butik eller i bussen. Det er læring i virkelige omgivelser, tilrettelagt individuelt med udgangspunkt i den unges ADL vurdering og daglige liv.
Princippet er, at færdigheder læres bedst ved at prøve dem, men i små nok bidder til at det rent faktisk lykkes. Det kan betyde, at eleven, i køkkenet, øver én konkret ret ad gangen frem for at forsøge at lære madlavning som et stort samlet hele. Det kan betyde at planlægge ét indkøb med vejledning og derefter et uden. At bruge en visuel tjekliste til morgenrutinen frem for at forsøge at huske rækkefølgen i hovedet. At tage bussen til skolen den samme vej ti gange, inden man introducerer alternativruter.
Gentagelse er ikke nødvendigvis kedsommelighed i denne sammenhæng. Det kan ofte være gentagelsen som skaber tryghed og vane. For unge med autisme er rutiner ofte ikke en hæmsko, men tryg strategi som kan frigøre mentalt overskud til det, der er svært.
Strukturen, forudsigeligheden og muligheden for at øve sig uden at blive vurderet negativt på resultatet er det, der gør STU til et særligt godt læringssted for ADL aktiviteter. Mange af de unge har oplevet at fejle disse ting derhjemme eller i folkeskolen, med alt hvad det medfører af skam og opgivenhed. At lykkes med at lave aftensmad for holdet kan være langt mere end madlavning. Det er en oplevelse af at kunne noget, der betyder noget.
Hvad ADL træning faktisk giver
Den direkte gevinst er ikke kun den forøgede selvstændighed. Men det, der er sket på vej dertil, er mindst lige så vigtigt.
Elever, der arbejder systematisk med ADL aktiviteter, melder igen og igen om øget selvtillid. Ikke den abstrakte slags, men den konkrete: jeg kan faktisk klare det der. Den oplevelse smitter. Den påvirker motivationen for at prøve nye ting, lysten til at deltage i fællesskabet og troen på, at voksenlivet er noget, man kan håndtere.
For forældre er træningen ofte det, de husker stærkest fra deres barns tid på STU. Ikke fordi det er det mest spektakulære, men fordi det er det, der gør en konkret forskel i hverdagen bagefter. At sønnen selv kan vaske sit tøj. At datteren kan tage bussen til praktikpladsen alene. At de ikke behøver ringe hjem, fordi de ikke ved, hvordan man koger pasta. Det er med andre ord de aktiviteter, der er tydelige i hverdagen.
For de unge selv handler det om noget mere grundlæggende: værdighed. At kunne klare sig selv er ikke bare praktisk. Det er en del af det at føle sig som et voksent menneske.
Fra STU til voksenliv
ADL træning er ikke et mål i sig selv. Det er forberedelse til selvstændigt voksenliv, der venter efter STU.
Når en ung afslutter sin STU, er det ikke en eksamen, der afgør, om de er klar til voksenlivet. Det er de færdigheder, de har opbygget over tre år. Kan de klare en morgenrutine uden hjælp? Kan de handle ind og lave et enkelt måltid? Kan de finde rundt i det lokale transportsystem? Kan de følge med i, hvad deres penge bruges til?
En grundig vurdering tidligt i forløbet og struktureret træning gennem alle tre år giver det bedste fundament. Ikke for at alle skal klare sig helt alene, men for at alle kommer så langt som muligt på egne præmisser. Nogle unge vil efterfølgende bo i et bofællesskab med støtte. Andre vil flytte i egen lejlighed. Uanset hvad det næste skridt bliver, er de stærkere rustet, fordi de har trænet det.
På Incita Center for Autismes 3 stu’er er ADL-træning en fast del af hverdagen på tværs af alle afdelinger. Det er ikke noget, vi gør ved siden af det pædagogiske arbejde. Det er en del af det.
Ofte stillede spørgsmål om ADL
Hvad er ADL?
ADL står for almindelig daglig livsførelse og dækker alle de praktiske færdigheder, der skal til for at klare hverdagen, herunder personlig hygiejne, påklædning, madlavning, indkøb og brug af offentlig transport.
Hvad er forskellen på personlige og instrumentelle ADL aktiviteter?
Personlige ADL aktiviteter handler om selvpleje og egenomsorg som bad, tandbørstning og påklædning. Instrumentelle ADL aktiviteter dækker de praktiske opgaver, der hører til det at drive en hverdag, som madlavning, rengøring, tøjvask og styr på sine penge.
Hvad er en ADL vurdering?
En ADL vurdering er en grundig gennemgang af, hvilke daglige aktiviteter den unge mestrer, og hvor der er behov for støtte eller træning. Den foregår typisk gennem observation og samtaler og danner udgangspunktet for, hvordan ADL træningen tilrettelægges individuelt.
Hvordan foregår ADL træning på STU?
Træningen foregår i virkelige omgivelser som køkkenet, butikken og bussen. ADL aktiviteter øves i små konkrete trin med gentagelse og visuelle hjælpemidler, tilpasset den enkelte elevs behov og udviklingstrin.
Hvorfor er ADL træning særlig vigtig for unge med autisme?
Mange unge med autisme har svært ved at overføre færdigheder fra én situation til en anden og kan have udfordringer med planlægning, struktur og sanseindtryk i hverdagssituationer. ADL træning på STU giver mulighed for at øve tingene i trygge rammer og gradvist opbygge selvstændighed på egne vilkår.
Hvornår begynder ADL træningen på STU?
ADL vurderingen laves tidligt i forløbet, typisk i løbet af det første semester. Træningen starter hurtigt herefter og justeres løbende i takt med elevens udvikling gennem de tre år på STU.
Hvad sker der med ADL færdigheder efter STU?
De færdigheder, eleven har opbygget, følger med videre i livet og giver et bedre udgangspunkt for at klare sig i eget hjem, på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge, uanset om det næste skridt er et bofællesskab, en praktikplads eller en selvstændig lejlighed.
Incitaskolerne arbejder med ADL træning på alle afdelinger. Vil du vide mere om, hvordan vi tilrettelægger hverdagen? Kontakt os eller besøg en af vores afdelinger i København, Herlev, Nordsjælland eller Aarhus.
