Der er stort pres på ungdommen ift. uddannelse. Herunder en forventning om at størstedelen af unge som minimum tager en ungdomsuddannelse. Dog er det ikke alle unge som bare kan gå videre i et uddannelsessystem efter 9 klasse. Omkring 15% af børn og unge tillægges diagnoser, som autsimespektrumforstyrrelser, ADHD, angst, depression m.m., gennem folkeskoletiden. For flere af disse unge, kan følgerne af bl.a. diagnoser fører til skolevægring. Unge med diagnoser har ofte brug for særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, da de ikke ville kunne holde til det arbejdspres eller de sociale konstruktioner der er på f.eks. et alment gymnasium eller anden form for ungdomsuddannelse.
”Men hvor går jeg så hen?”
Stu (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge under 25 år, med særlige behov, som ikke kan gennemføre en almen ungdomsuddannelse. Stu har til formål, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.
Fra dårlige skoleerfaringer og skolevægring – til skoleliv.
Enkelte unge som optages på stu har skolevægring. Dvs. de grundet deres diagnoser, eller andre udfordringer ikke har kunne trives i deres tidligere skolegang. F.eks. har unge med autisme svært ved at læse socialinteraktioner- og konstruktioner, hvilket ofte føre til de føler sig uden for det fællesskab, der er i en skoleklasse. Det kan også skyldes indlæringsvanskeligheder som kan fører til en følelse af skam, som i værste tilfælde ender med de unge, bliver væk fra skolen fordi de ikke føler de passer ind skole- og ungemiljøet eller ikke føler sig anerkendt. I en undersøgelse fra Dansk Psykolog forening (2018) vurderes det at ca. 5% af børn og unge, får skolevægring gennem deres grundskole tid. Heraf har 49% skolevægring grundet social angst, 29 % grundet sociale kognitive vanskeligheder som bl.a. autisme og ADHD, 10% grundet stress og 4% pga. depression.
I et afsnit af podcasten Casper og spektret beskriver unge med autisme, hvordan de har følt sig uden for fællesskabet gennem hele deres folkeskole tid; ”De fleste unge med autisme bliver mobbet i folkeskolen, og sådan er det bare (…) jeg er aldrig blevet socialt accepteret, og det har jeg ligesom bare skulle leve med (…) jeg kunne ikke være i følelsen af andre mobbede mig og jeg endte med at sidde i et rum for mig selv, for enden af skolens længste gang(…) Jeg blev virkelig ramt af social angst og endte med ikke at komme i skole” (Casper Fink- Casper og spektret). Caspers historie er ikke enestående, men virkelighed for flere unge mennesker, som ikke rummes i at alment skolesystem.
Den vigtigste forudsætning for at en elev kommer ud af skolevægring er tryghed ved skolen og tillid til underviserne. Unge med skolevægring har en ofte en historik hvor de ikke er blevet mødt i deres udfordringer, har følt sig overset, og svigtet at et skolesystem som har resulteret i manglende tillid til, at skole er til for dem. Derfor er den fornemmeste opgaver når en ung starter på STU at få skabt nye historier om det at gå i skole. Det er en opgave som kræver, tid, tillid og ikke mindst en tro på at alle unge har deres særlige kompetencer, som skal styrkes og bane vej for, at de unge kommer derhen i livet hvor de ønsker at komme hen.
Første skridt på vejen til at sikre udsatte unge opnår undervisning og livserfaring, er et tilpasset uddannelsestilbud som rummer deres individuelle udfordringer både socialt, fagligt og mentalt. Når man er udsat på flere paramenter, er det en forudsætning for læring at de unger er trygge i deres omgivelser og oplever succes i deres skolegang.
Som fagperson på en stu kræver det åbenhed, tillid og høj faglighed at arbejde med de udsatte unge som bliver optaget i dette skoleregi. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder og udviklingspotentialer, men for at kunne støtte de unge til at opnå øget kompetencer, skal der i første omgang opbygges en relation til eleven og tillid til skolen, som flere af eleverne ikke har haft i flere år, når de starter på stu.
Hvordan optages en ung elev på stu;
Stu er for elever som ikke kan gennemføre en videre uddannelse efter 9 klasser, ej heller med særlig støtte. Stu indstilles af en UU-vejleder, i samarbejde med den enkelte unge og familien. Der findes flere forskellige stu- skoler, som overordnet set rummer unge med udviklingshæmninger, multiple funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, samt diagnoser som ADHD, autisme m.m. Hvor den unge bliver placeret på stu afhænger af den enkeltes behov.
Fonden Incita giver adgang til to forskellige stu-skoler;
Incitaskolen Sydhavn rummer unge med udforinger som, indlæringsvanskeligheder, nedsat begavelse, fysiske handicap, autismespektrumforstyrrelser, ADHD, psykiske diagnoser m.m.
Incitaskolen ved Center for Autisme optager udelukkende elever med autsimespektrumforstyrrelser og tillægsdiagnoser f.eks. ADHD, depression og angst.
For at unge sikres de bedste forudsætninger for en tryg og læringsrig skolegang på STU, tager uddannelsen afsæt i personlige, – sociale, – faglige, – og praktiske kompetencer. Der udvikles individuelle handlingsplaner, med afsæt i de enkelte elevers nærmeste udviklingszone.
Der er kommet ny lovgivning om stu – læs mere her: https://incitaskolerne.dk/stu-lovgivning-2023-forstaa-den-nye-lov-her/
Hvorfor skole på de unges præmisser?
Summa summarum udsatte unge som har oplevet svigt i et skolesystem eller bare har brug for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser, skal mødes i et skole-fora hvor de føler sig betydningsfulde. Den rammesatte hverdag og de kendte skolekonstruktioner skal der gøres op med og deres historie om at skole et noget negativt, skal skrives om. De skal mødes med omsorg og en tro på at de har deres plads i samfundet hvor de har betydning. Når det er på plads, kan de lærer at gå i skole igen og dermed bane sig en vej ud i verden.
Socialstyrelsens rolle i støtte til unge med autisme og skolevægring
Overordnet set spiller Socialstyrelsen en afgørende rolle i at adressere udfordringerne for børn og unge med skolevægring, gennem forskellige tiltag. Et af socialstyrelsens tiltag er Den nationale videns- og socialrådgivningsorganisation (VISO), som tilbyder specialiseret rådgivning i komplekse sager, som bl.a. skolevægring. VISO arbejder sammen med lokale myndigheder, skoler og familier for at udvikle individuelle løsninger, der kan hjælpe børn og unge med autisme og skolevægring. VISO-eksperter bidrager med deres dybdegående viden om autisme, til at identificere de underliggende årsager til skolevægring og udvikle strategier til at støtte de unge i at vende tilbage til skolen. Det omfatter ydermere udvikling af specialiserede pædagogiske metoder og uddannelse af undervisere til bedre at forstå og imødekomme behovene, hos elever med autisme. Socialstyrelsens initiativer sigter mod at sikre, at disse unge ikke kun “kommer i skole”, men også opnår succes og trivsel i deres uddannelsesforløb.
Fremtiden: Udvikling af mere inkluderende uddannelsessystemer for unge med autisme
Fremadrettet er det afgørende forsat at udvikle og implementere uddannelsesstrategier, der er inkluderende for udsatte børn og unge. Dette indebærer bl.a. at tilbyde specialiserede uddannelsesmuligheder som stu, men også at integrere støtteprogrammer i almene skolemiljøer. Målet er at sikre at alle børn og unge, uanset deres unikke behov, har adgang til en meningsfuld uddannelse, der forbereder dem til livet som engagerede medborgere.
Mikala Skou Meyenburg
Pædagog og underviser på Incitaskolerne
