Besøg en stu for unge med autisme

Er du ude at lede efter en stu (særlig tilrettelagt ungdoms uddannelse)? På Incitaskolen center for Autisme i Herlev har vi en stu som er specialiseret og hvor der går 40 unge som har det tilfælles at de har autisme.

Er du ung med autisme,- så kom og besøg vores stu på Center for Autisme. Mange tager deres forældre med på besøg – det bestemmer du selv. På et besøg møder du en lærer som fortæller om skolen og viser dig rundt. Efter et besøg er du velkommen til at komme i praktik på skolen en uge eller blot nogle dage. I en praktik kan du afprøve skolen og se om det er et sted du kan tænke dig at gå.

Hvis du har autisme,så trives du sikkert godt ved:

  • at din hverdag er fast tilrettelagt
  • at du bliver forberedt på forandringer
  • at have din faste plads, med elever du kender omkring dig
  • at der er få elever i din klasse
  • at der er roligt og uden larm, ballade og konflikter omkring dig
  • at du har en fast kontaktlærer som du altid kan tale med
  • at læreren og de andre elever forstår de udfordringer og særlige behov, som du kan have pga. din autisme
  • at undervisningen og de fag du går til, imødekommer dine interesser og behov
  • at man på skolen snakker sammen på en måde der er let at forstå
  • at der på skolen er masser af mulighed for at trække sig for sig selv, være alene og få lidt ro
  • at hverdagen er præget af skør humor og masser af mulighed for at få venner 
  • at der på skolen altid er nogen at være sammen med og læreren hjælper alle med at lave sjove aktiviteter sammen

Hvis du er elev på incitaskolen Center for autisme har du 2 slags fag,- obligatoriske fag og valg fag. Vi sammensætter dit skema udfra de fag du ønsker.

Vi har ikke linier men en lang række fagtilbud, så du kan vælge lige det du interesserer dig for.

Valgfag: Eksamensfag (hvis du gerne vil til afgangseksamen eller prøve at tage et HF-fag), historie, kulturdannelse, friluftsfag, engelsk, matematik, musik, yoga, mindfullness, køkkenværksted, træværksted, IT-værksted, orientering, træning, kreativt værksted, mediefag, science, naturfag (biologi), aktuelt, handyman (håndværk), brætspil, skak.

Obligatoriske fag: Samfundsfag (medborgerskab og demokrati), dansk og kommunikation, matematik (også praktisk matematik), selvforståelsesfag (om autisme), sundhedsfag, bo-undervisning og seksualundervisning.

Vi har også klub eftermiddag en gang om ugen.

I løbet af et år har vi elevfest, julefest, sommerfest og CFA-tur (lejrskole).

Vi har også en lang række udflugter som vi forbereder os på i god tid: teater, vikingeskibsmuseet, biografen, kano, paint ball, bue og pil, museum, koncerter etc.

Har du lyst til et komme på besøg så kontakt skoleleder Kathrine Egelund Christensen på tlf. nummer 41895353 eller skolesekretær Lene Abelsen Cortzen 48802727

Læs om i denne artikel:

Flere artikler

Vil du gerne læse mere?