Incita Center for Autisme omfatter 3 stu’er (stu = særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse): Stu Incita Sydhavn og Stu Center for Autisme i Herlev og Nordsjælland. Vi råder over førende og avancerede hjælpemidler og gode fysiske rammer til en lang række special målgrupper. Samlet driver vi stu’erne med et metodisk og fagligt fokus på
Vi uddanner unge respektfuldt, kærligt og ambitiøst, så du får kompetencer, som kan bruges i livet efter dit 3-årige stu-forløb. Det er en blanding af undervisning, praktisk arbejde og praktik i forskellige virksomheder.
Samlede antal elever
47 elever Stu Incita Sydhavn
30 elever Stu Center for Autisme Herlev
5 elever Stu Center for Autisme Nordsjælland
Målgruppe
Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år, med fx autisme, ADHD, psykiske udfordringer samt generelle indlæringsvanskeligheder, begavelsesniveau fra lavt til højt.
De unge kan også have fysiske handicaps og have brug for hjælpemidler.
Hvis den unge har særlige udfordringer, tilbyder vi 1:1 forløb efter særlig aftale med kommunen.
Vore stu’er er særligt kendetegnet ved at have fokus på fællesskaber, sundhed og elevernes beskæftigelsesmæssige perspektiv og fremtid. Målet er at støtte de unge med at opbygge de nødvendige færdigheder og ressourcer til at kunne trives i arbejdslivet, bevare en sund livsstil og være en del af fællesskaber i samfundet.
Fællesskaber
Vi skaber inkluderende og støttende læringsmiljøer, hvor eleverne kan opbygge sociale relationer og fællesskaber.
Vi tilbyder aktiviteter og projekter, der fremmer samarbejde, ungdomsmiljø og fællesskab, såsom sportsaktiviteter, kreative projekter, elevråd, fester, udflugter og lejrskoler.
Vi arbejder aktivt med den sociale kultur og det sociale klima på skolen. Vi guider og understøtter elevernes sociale kompetenceudvikling og konflikthåndtering for at styrke elevernes evne til at kommunikere og samarbejde med andre.
Sundhed
For at fremme elevernes trivsel, energi og koncentrationsevne fokuserer vi på elevernes fysiske sundhed, herunder træning og motion, kost og ernæring.
Vi arbejder med elevernes mentale sundhed, herunder med psykoedukation, sanseintegrations træning, stress håndtering og psykisk velvære.
Job & uddannelse
Vi arbejder gennem alle tre år med udvikling og afklaring af den enkelte elevs interesser, kompetencer og arbejdsevne.
Vi samarbejder med lokale virksomheder og arbejdspladser for at skabe praktikpladser og arbejdsprøvning for eleverne.
Vi støtter elever i at opøve kompetencer og færdigheder der kan benyttes konkret og reelt i bestemte brancher. Hvor det er muligt, sørger vi for at eleverne opnår certifikater fx truckcertifikat eller livredderbevis.
Vi tilbyder undervisning i branchekendskab, arbejdsplads kultur, den danske model, arbejdsidentitet og andre praktiske færdigheder relateret til beskæftigelse.
Vi bruger fysiske hjælpemidler, tekniske hjælpemidler og pædagogiske redskaber, både på skolen og i ekstern praktik.
Incitaskolernes fysio-/ergoterapeuter vurderer behovet for hjælpemidler med vægt på, om de støtter dig i at udføre planlagte aktiviteter selv, og så du kan deltage i undervisningen sammen med de andre. Du får den nødvendige instruktion i at bruge hjælpemidlet.
Under skolearbejdet bruger vi fx:
Vores fysiske rammer er indrettet, så elever med fysisk funktionsnedsættelse kan bevæge sig rundt uden hjælp. Vi har fx i Sydhavnen:
Personalet på vores stu’er omfatter lærer, pædagog, fysioterapeut, psykolog, socialrådgiver, beskæftigelses- og uddannelsesvejleder. Alle disse fagpersoner indgår i det ugentlige program og har aktiviteter sammen med eleverne, som understøtter elevernes udvikling i retning af deres udviklingsmål.
Vores lærere og pædagoger har specifik viden inden for udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, autisme, psykiske lidelser og kognitive udfordringer. Samtlige lærere har undervisningserfaring i enten dansk, matematik eller engelsk. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau, men kender sårbare målgrupper indgående, hvorfor der undervises i en tryg og anerkendende atmosfære.
Som elev på stu’en kan du på ugentlig basis få undervisning og træning om at håndtere symptomer, social træning, ungdomsliv mv. Der er endvidere mulighed for individuelle samtaler med psykolog.
Vores psykologer har målgruppespecifik viden & erfaring bl.a. inden for neuropsykologi, udviklingsforstyrrelser (fx autisme), psykiatriske lidelser (fx ADHD, angst og depression) og misbrug. Vi har solid erfaring inden for det beskæftigelsespsykologiske felt, herunder arbejdspsykologi og arbejdsmarkedsforhold. Psykologerne er efteruddannede indenfor fx KAT (Kognitiv Adfærds Terapi), ACT (Acceptance and Commitment Therapy), DAT (Dialektisk Adfærds Terapi) eller neuroaffektive tilgange.
Læringsmiljøet på stu’erne fokuserer på alle aspekter af ADL (Almindelig Daglig Livsførelse). Vores fysio- og ergoterapeuter tilbyder både individuel og gruppebaseret ADL træning med udgangspunkt i din egen opfattelse af udfordringer samt input fra forældre, UU-vejledere mm. Formålet med træningen er øge din trivsel, selvstændighed og dine handlemuligheder i forhold til almindelig daglig levevis.
Stu’ens fysio-/ergoterapeuter har bred klinisk erfaring og solid viden om forbedring af fysisk funktionsniveau samt mestring af fysiske og kognitive begrænsninger. De har erfaring med uddannelses- og det beskæftigelsesrettede område, og fokus på at understøtte den enkelte unges mulighed for indlæring og uddannelsesparathed.
Stu’ens fysio- og ergoterapeuter er efteruddannede i at udarbejde sensoriske profiler og iværksætte individuelle interventioner som bl.a. kan mindske udfordringer ved at deltage i uddannelse og praktik samt understøtte størst mulig trivsel hos den unge. Afklaring af relevante hjælpemidler og brug af støttesystemer indgår ligeledes i det terapeutiske arbejde.
Stu’ens fysioterapeuter kan endvidere udarbejde funktionsevnebeskrivelser.
Stu’ens socialrådgiver er specialiseret i at udarbejde beskrivelser af arbejdsevnen og at samarbejde med jobcentret. Endvidere støtter socialrådgiveren de unge i at søge fx uddannelseshjælp, bolig, enkeltydelser og støtte til behandling.
Stu’ens beskæftigelseskonsulenter er primært uddannede socialrådgivere. De har solidt kendskab til uddannelses- og beskæftigelsesområdet samt arbejdsmarkedet. Konsulenterne bliver løbende via kurser og uddannelse opdateret i aktuel lovgivning, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedsforhold samt kompenserende ordninger.
Stu’ens uddannelsesvejledere har uddannelse i uddannelsesvejledning på master- eller diplomniveau. Vores uddannelsesvejleder har fokus på at finde et realistisk uddannelses- og beskæftigelses perspektiv for den enkelte unge. Alle elever har ugentligt kontakt med uddannelsesvejleder. Vejledningen foregår både individuelt og i gruppe og tilgås som en proces gennem alle tre år. De unge kvalificeres løbende til at indgå på arbejdspladser, uddannelses institutioner og i den danske model.
Stu’erne er en del af Incita – Center for Autisme, en socialøkonomisk virksomhed, som siden 1966 har støttet unge på vej til et selvstændigt liv med beskæftigelse og størst mulig grad af selvforsørgelse.
I 2022 fusionerede Incita med Center for Autisme.
For mere information om Incita, gå da til www.incita.dk.