Center for Autisme driver Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse med et højt fagligt niveau og en læringskultur med mange ildsjæle og dygtige, flerfaglige undervisere. Vi underviser de unge respektfuldt, kærligt og ambitiøst med fokus på, at de bliver selvstændige medborgere og får en realistisk tilknytning til uddannelse & job.
STU Center for Autisme er en del af fonden Incita, som arbejder for det rummelige arbejdsmarked med plads til alle. Vores andre afdelinger tæller bl.a. dag- og aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse (SEL §103 og §104), erhvervsafklaring (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) samt specialiseret rådgivning om autisme bl.a. som leverandør til VISO. Samlet er vi mere end 150 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Herlev, København og Aarhus.
STU – Center for Autisme ligger i Herlev, og vores målgruppe er unge med autisme 16-25 år.
Vi har fået flere elever og søger derfor en ny kollega.
Som underviser hos os skal du gerne:
- Have erfaring eller interesse for specialområdet, herunder særligt med unge med autisme og typisk kormorbiditet
- Kunne tilrettelægge det faglige daglige indhold i skolehverdagen
- Undervise i fx ADL, medie, psykologi, IT, madlavning og tage på ture med elever.
- Varetage pædagogisk udviklingsarbejde i kontaktlærer funktion for elever, herunder udarbejder rapporter
- Støtte elever omkring ADL
- Samarbejde med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og jobcentre.
- Være struktureret, initiativrig og fleksibel
- Være aktivt igangsættende og have god humor
Som kommende arbejdsplads tilbyder vi dig:
- Et fagligt stærkt underviserteam og med en kultur på skolen præget af gensidig opbakning og fælles ejerskab omkring tilrettelæggelsen af skoletilbuddet og hverdagen.
- Et job hvor du har mulighed for at lære rigtig meget af erfarne kollegaer
- Et job på en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads, hvor vi arbejder for, at medarbejdere trives og udfolder deres potentiale.
- Et job, hvor du hver dag kan gøre en væsentlig forskel for mange unge mennesker.
- En velfungerende personaleforening og sociale arrangementer.
- En virksomhed som arbejder konkret med at realisere verdensmål.
- Et fagligt stærkt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Vilkår og ansøgning
- Stillingen er en fastansættelse på 37 timer
- Arbejdssted: STU Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199
- Ansøgningsfrist er d. 7. August 2026. Tiltrædelse hurtigst muligt.
- Ansøgning sendes til soegjob@incita.dk mærket Stu Center for Autisme
- Send gerne din ansøgning nu, da vi inviterer løbende til samtaler.
Hvis du er nysgerrig for at høre mere?
Ring eller mail gerne med spørgsmål til skoleleder Kathrine Christensen 4189 5353 ( ferie fra d. 6 til 31 juli) kch@incita.dk hjemmeside: https://incitaskolerne.dk/stu-center-for-autisme-herlev/
Incita er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Siden 1966 har vi hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv som del af fællesskabet. I 2022 fusionerede Incita med Center for Autisme for at styrke vores indsats og skabe endnu bedre velfærdsløsninger for mennesker med særlige behov. I samarbejde med kommuner, virksomheder og civilsamfund leverer vi bæredygtige løsninger, der gør en forskel både socialt og økonomisk.